MUSIKANMELDELSE Den algierske jazzbassist, Michel Benita, har længe været en kendt figur på den franske jazzscene. (Han har boet i Frankrig i snart 40 år). Men her er han også snarere kendt for sin beskedne tilbageholdenhed som musiker, end for sin trang til at markere sig i egen ret. Og det mønster, hvis det er et mønster, ser man bekræftet på hans nye album på ECM, Looking at Sounds. Herpå er det nemlig om nogen, den schweiziske hornblæser, Matthieu Michel, der dominere lydbilledet med sine lyriske ciseleringer. Michel Benita danner bund i musikken sammen med belgiske Jozef Domoulin på keys og franske Philip Garcia på trommer, begge desuden på electronics. Men over den bund svæver Matthieu Domoulin som en anden guldsmed, markant og dominerende i vingefang og farveskala og med fuld kontrol over flygelhornet. Musikken er som helhed luftig, organisk, sanselig. Meget takket være komponist og arrangør, Benita. Men selv når han og hans sidemen lægger hånd på og laver en cover version af Antonio Carlos Jobims, Inutil Paisagem, og Jule Stynes Never Never Land (sidstnævnte i en solo for bas), har man på fornemmelsen, at kursen er klar. Benita ved, hvad han vil. Og hans drømmelandskaber antager altså alt andet lige en besnærende form.

****

ECM Records

63 min.