MUSIKANMELDELSE 67-årige Jørgen Emborg pladedebuterede for 41 år siden med albummet, Sargasso. Debuten udløste en udbredt anerkendelse og markerede starten på en lang karriere som komponist, kapelmester og pianist i egne og andres konstellationer. Blandt andet var Emborg i årevis en central figur i Frontline, hvormed Cæcilie Norby markerede sit indtog på jazzscenen. Emborg spillede i årevis med Hanne Boel, Mads Vinding og Alex Riel. Og med Mona Larsen. Og DR Big Band. Og mange, mange andre. Udviklede sig i løbet af årene til lidt at et koryfæ, kompromisløs som han var.
Set i bakspejlet har hans karriere været imponerende, stringent og særegen. Derfor var det også på sin plads, at han i 2016 modtog DJBFA’s ærespris. At han modtager Kunstfondens livslangs ydelse. Og at han har modtaget så mange andre priser. For hans værk er imponerende.
Men, desværre er han også blevet syg, ramt af parkinson’s disease. Han kan således ikke længere selv spille klaver. ”Synger i den forstand sin svanesang”. Og det er dét, Stunt Records vil markere med dette nye dobbeltalbum. Hylde den store kunstner. Minde os om Emborgs værd. Lade ham ”komme til orde” en sidste gang.
Dobbeltalbummet består af to dele: 1) Swan Songs, tolv originale Emborg-kompositioner, hvoraf otte aldrig før har været indspillet; og 2) Jørgen Emborg Greatest, tolv gamle skæringer genudgivet – numre med kvartetten, Alpha Centouri, Frontline, Mona Larsen og Boel / Emborg / Vinding / Riel m.fl. De tolv greatest er naturligt nok markører i den moderne, danske jazzhistorik. Men de tolv originale – The Swan Songs – understreger også, at Emborgs evne til at skabe musik, der både taler til den erfarne lytter og den nye er usædvanlig. Emborg har selv valgt besætningen, der forløser de tolv svangesange: Hans Ulrik (sax), Mathias Heise (mundharpe), Lars Jansson (klaver), Thomas Fonnesbæk (bas), Johan Dynnesen (slagtøj) og Sinne Eeg (vokal). Sinne Eeg medvirker på fire fremrangende numre, hvortil Lisa Freeman har skrevet tekster.
Vel hører jeg, at Emborg har hentet inspiration hos større koryfæer som Bill Evans, Herbie Hancock og Chick Corea. (På greatest hører jeg især en inspiration hentet hos Joe Zawinul og Miles Davis). Men jeg hører også en originalitet, en særegen stemme, en moden, stadig ambitiøs og endog meget frygtløs komponist og arrangør.
Endelig hører jeg seks dansk / svenske jazzmusikere, der gør deres ypperste for at forløse værkerne.
Og så hører jeg en brobygning, der knytter fortidens musik med nutidens. Det er meget imponerende. Respektindgydende.
***** / Stunt Records / 136 min.