KONCERTANMELDELSE I den lange række af koncerter, der sommeren over holdes i Haveselskabets Have på Frederiksberg (en koncertrække, som stadig udbygges) var turen fredag aften kommet til Teitur.

Troubadouren med de færøske rødder indtog scenen flankeret af Jeppe Skovbakke på bas og Gustaf Ljunggren på diverse blæseinstrumenter, guitar, slideguitar, violin m.m. og det netop, som solen afløste regnen. Publikum var ellers fornuftigt klædt på, men det er klart, at folk – trods regntøj – hellere ville misse med øjnene mod den brændende sol, som pludselig sendte sine milde stråler ned over haven fra positionen skråt bag scenen, end snøre hætterne til og acceptere den silende støvregn.

Selv om Teitur lagde ud med sangen, ”Hopeful”, vendte regnen tilbage. Men pyt. Folk hungrede efter livemusik og havde taget højde for den danske sommers vekslen. Så der var ingen faneflugt. Fanen forblev højt hævet.

Materialet var et miks af gamle og nye numre. Det første sæt med fokus på albummet, I Want to be Kind (fra 2018), det andet sæt med fokus på den nye EP, Modern Era, som Teitur har skrevet og indspillet under Coronanedlukningen (hvorunder han selv fik aflyst små 40 koncerter og nærmest blev tvunget til at skrive nyt).

I første sæt var der en del rust, der skulle bankes af. Både for solisten, Teitur, og for gruppen som samlet enhed. I andet sæt gik det bedre – for Teitur og enheden. Da var det som om, hængslerne var blevet smurt og nye numre som ”Holiday Inn” og ”Clara” kunne swinge i al deres simplicitet. Swinge kunne også det helt ”store hit”, ”Josephine”. Og Teitur manifesterede sig endelig som den både dygtige instrumentalist (pianist og guitarist) og særegne sanger, som han er. Der var – vanen tro – noget på én gang stærkt og sårbart, modent og drenget over hans udtryk. I alle tilfælde noget nøgent, personligt, poetisk, som er helt unikt.

Derfor – og fordi hans sidemen notorisk var så gode – gav koncerten klart mening, trods skønhedsfejl.

**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk