MUSIKANMELDELSE Den unge, canadiske singer-songwriter, Kari van der Kloot, fremstår på mange måder som arvtager efter landsmanden, Joni Mitchell. Der er både noget i hendes tekster og toner, der leder tankerne i retningen af Joni Mitchell. Tag nogle numre som Swimming eller It May Not Always Be So – to meget lange, meget facetterede numre – og du vil høre arven som åbenlys. Kari van der Kloot er at finde i grænselandet mellem vokaljazz og folk – omgivet, som hun er, af nogle fremragende sidemen: Lisanne Tremblay, Jamie Reynolds, Gary Wang og Nathan Ellman-Bell. Alle hendes numre er melodiske, men ingen er ligefremme. Alle har kant, krølle og karakter. Både tekstuelt, kompositorisk og i fremførelse. Og det gør oplevelsen af albummet ret unik. Det er som om, Kari van der Kloot vitterligt har noget på hjerte. Og at hun evner at formidle dette, selv om det, hun vil sige, måske er vanskeligt at formulere. Hendes bestræbelser er respektindgydende, hendes udtryk fascinerende. I min optik er der derfor ingen tvivl: Kari van der Kloot er et enestående talent, der kan tage over, hvor Joni Mitchell slap.

**** / Next Level Records / 62 min.