MUSIKANMELDELSE Den danske jazzbassist, Jonathan Vestergaard Andersen, har med albummet, Tiny Grass is Dreaming, skabt et virkelig smukt, organisk og komplekst hele. Sammen med pianisten Jacob Anderskov, trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold og altsaxofonisten Magnus Thuelund har han skabt en moderne form for instrumentaljazz, som både holder fast i kompositionerne og agerer frit. De fire musikere formår således både at balancere det bundne udtryk og det frie sammenspil på virtuos vis. Deres musik – Jonathan Vestergaard Andersens kompositioner – emmer det ene øjeblik af rastløs uro, det næste af rist og absolut ro. Det ene øjeblik af boblende livsglæde, det næste af mørkt vemod. Men konstant er det kendetegnet ved overblik og en samtidig sans for detaljen. Personligt forelsker jeg mig i den vemodige ballade, Woodcraft, hvori Anderskovs fornemme fingerdans matcher Andersens ambrosyre og fremelsker en virkelig fin melankoli. Alt i alt er albummet helstøbt, godt tænkt og fornemt udført.
**** / Gateway Music / 69 min.