MUSIKANMELDELSE Sangerinden, Olcay Bayir, er nok kurdisk / tyrkisk af oprindelse, men igennem mange år har hun boet i Storbritannien, og begge dele / lande bærer hendes sange præg af. Hun har måske nok et nostalgisk forhold til sit fædrelands vemodige sange og musik, i hvert fald et meget stærkt forhold dertil, men hun er også rundet af en række nyere, eklektiske strømme i den europæiske / britiske musik. Hun er klassisk uddannet sopran, men åben overfor de udtryk, der knytter sig til catchy folk- og popsange, og alt dét bygger hun – bl.a. med hjælp fra producerne, Al MacSween og Guiluano Modarelli – bro imellem på sit nye, gribende smukke og netop catchy album. Flere af sangene har hun selv skrevet, andre har hun hentet ud af den rige kurdiske arv, men alle er blevet tilsat et vestafrikansk krydderi – takket være de to producere (som står bag worldjazzkollektivet, Kefaya). Og kombinationen af folk og pop, tradition og fornyelse, vemod og rytmik resulterer i et medrivende og mange facetteret musisk udtryk. Personligt falder jeg især for titelnummeret, der på albummet er med i to versioner, og som er en drøm om fred og fordragelighed.

**** / ARC Music / 43 min. / Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES