BOGANMELDELSE Jeg havde ikke de store forventninger til One Dollar Man. Her var endnu en bog om en dansker, der havde gjort det godt i det store udland, og som nu skulle hyldes for sin danskhed og evne til at omsætte denne til andre folkeslags glæde. Men jeg blev overrasket – både over historiens tyngde, den biograferedes historiske formåen og forfatterens researchmæssige indsats. One Dollar Man er simpelthen imponerende – en biografi om en meget bemærkelsesværdig mand; og resultatet af en umådelig stor researchteknisk indsats.
Titlen refererer, erfarer jeg, til det, at den ubestikkelige dansker, William S. Knudsen, i 1940 blev hyret af den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt til – mod en løn på én dollar om året – at strømline den amerikanske masseproduktion af våben, så diktatoren i Europa, Adolf Hitler, af USA kunne blive udproduceret og således bekæmpet. William S. Knudsen eller Big Bill, som nogle kaldte ham, var ved sin ansættelse en af de højst lønnede industrimagnater i USA, administrerende direktør i General Motors. Hans årlige gage var sidst i 1930’erne 350.000 dollars – svarende til 70 millioner kroner i dag.
Bare fire årtier tidligere, i 1900, var han ankommet til USA som fattig migrant, nok uddannet cykelsmed, men ved ankomsten kun i besiddelse af 30 dollars. Med andre ord: William S. Knudsen var en mand, der var som indbegrebet af The American Dream. Uden den store uddannelse og uden de store, sproglige kvalifikationer, men med teknisk snilde og flid var han via jobs i først værftsindustrien, siden bilindustrien (han var jo smed!) blevet øverste direktør i verdens største bilfabrik – fordi han var i besiddelse af den fornødne stamina, og fordi han havde evnen til at tænke rationelt. Han blev først for Ford Motor Company, siden General Motors både hjernen bag udviklingen af samlebåndsfabrikation og hjernen bag tanken om at adskille produktion af enkeltdele fra den afsluttende samlefunktion. William S. Knudsens evne til at tænke produktionsoptimering gjorde f.eks., at Chevrolet (en del af General Motors konglomeratet) som den eneste bilfabrik i USA kom igennem Depressionen i 1930’erne med overskud.
Den ene dollar, han (med orlov fra General Motors i Detroit) fra 1940 accepterede at blive aflønnet med som øverste ansvarlige for USA’s masseproduktion af våben skulle sikre, at han og det politiske system fremstod som uden egeninteresser. William S. Knudsen, som i sin nye position ikke politiserede eller favoriserede, men alene havde øje for produktionsoptimering, fik stor magt, adgang til store penge og beføjelser til at uddele produktionsopgaver for mange, mange millioner dollars i løbet af sit første år i jobbet. Den amerikanske industri skulle jo omstilles til produktion af krigsmateriel, samtidig med at den hidtidige produktion til privatforbrug skulle opretholdes – hvis Europa skulle reddes og USA undgå direkte at blive inddraget i krigen. Men William S. Knudsen blev efter nogen tid også udsat for hård kritik og offer for nogle politiske intriger i Washington DC. Af strategiske grunde valgte præsidenten, som William S. Knudsen fra første dag havde været loyal overfor, at fyre ham – og efter få dage at udnævne ham til generalløjtnant og, på militærets vegne, posten som øverste, militært ansvarlige for produktionen af våben. Nu blot uden den politiske indblanding. Den post beklædte han frem til 1945 og krigens slutning. I 1948 døde han – formodentlig som følge af slitage – men da var det entydigt roser, skribenter lod drysse ud over hans nekrologer. William S. Knudsen blev hyldet som manden, der fik USA til at producere sig til sejr i 2. Verdenskrig.
Der er skrevet mange bøger om 2. Verdenskrig, men det der især udmærker denne er, at forfatteren ser på krigen fra en højt profileret civilists side. Ikke fra en politisk eller militærstrategisk vinkel, ikke fra ministeriernes, kommandocentralernes eller skyttegravskrigernes vinkel, men fra fabrikkernes – de, der skulle producere det militære materiel.
One Dollar Man er fascinerende. Fordi bogen er så velresearchet og velskrevet, og fordi den har nævnte vinkel. Det er f.eks. overraskende for mig, hvilken omkalfatring af det amerikanske ”produktionsapparat”, 2. Verdenskrig blev. Det er overraskende for mig, at USA ikke i forvejen havde en stærk militærindustri, og at det amerikanske forsvar i 1930’erne ikke var mere udbygget end, at Tyskland ville kunne erobre hele nationen med bare fire divisioner. Det er set i lyset af de dimensioner, at det er så fascinerende at læse om William S. Knudsen.
**** / Storyhouse/Lindhardt og Ringhof / 432 sider