KONCERTANMELDELSE    Den elektroniske popmusiker, Lydmor, er et unikum i dansk sammenhæng – som kunstner, sangskriver og sceneoptrædende. Hun kan altid levere det ekstraordinære, og dét gjorde hun igen-igen fredag aften i Lille Vega, hvor der var udsolgt, og hvor hun selv var ved at boble ovenud af glæde og lykke over det ene og det andet.

Hun lagde ganske vist ud i den lidt kedelige, cool afdeling med en konturløs version af åbningsnummeret, ”The Mansion”, fra sit nye Shanghai-album, ”I Told You I’d Tell Them Our Story”. Hun havde i det hele taget – indledningsvist – svært ved at etablere kontakt, men efterhånden som hun overvandt sin nervøsitet (?) kom der hold på koncerten med de kinesiske spor. Med fjerde nummer, ”Claudia”, og femte nummer, ”Soft Islands” – to poppede, orientalt inspirerede ballader – åbnede koncerten sig dog, og dermed blev afstanden mellem publikum og kroppen med de fascinerende neon-effekter i lyset, den gennemført musikalske vokal og de pumpende beats, drømmende synths og flagrende bevægelser meget, meget mindre. Og det til trods for, at den tydelighed, hvormed man hører historierne, når man lytter til hendes album, blev mudret i Lille Vega.

Lydmors turnéerfaring og naturlige ageren på scenen gør hende til en magnetisk, højenergisk figur på scenen – selv når lyden mudrer og flere blandt publikum åbenlyst er mødt frem for at tale med hinanden fremfor at lytte til musikken. Derfor blev oplevelsen endnu engang: Hun ejer scenen! Og så var hun denne gang også næsten rørstrømsk glad. Lykkelig over, at alt – efter den krise, der fik hende til momentant at flytte til Shanghai i 2016 – nu synes at lykkes i hendes liv. Hun kom dog ikke med detaljer om, hvad det er, der lykkes, udover at hun fik nævnt, at hun var fucking glad for, at der var udsolgt i Vega, og at hun næste år skal give en koncert i selveste Koncertsalen i DR-Byen.

Noget af det fascinerende ved Lydmor er, at hun på én gang er 1:1, naturlig og autentisk og samtidig så udansk, international og velbevandret i det engelske sprog, som hun kunstnerisk (næsten udelukkende) betjener sig af. Når man hører hendes sange og musik, og ser hende på en scene, tænker man ikke, at det her er en ganske almindelig, ung, dansk kvinde. Hun er – som eksempelvis MØ – meget andet og mere end det: et kunstnerisk talent udover det sædvanlige. Og dét talent blev fredag aften – meget som følge af den mudrede lyd – tydeligst, når hun sang stilfærdige ballader som ”Dim” og ”Nostalgia”. Og måske især, når hendes brug af kinesisk lyd – skærende toner, som man genkender fra traditionel kinesisk musik – krydrede hendes musik. I de tilfælde kom hun til at stå som en historiefortæller – med særegne fortællinger, der både rummede en fascination og nogle sært fremmedartede, opdaterede, kinesiske storbyelementer. Tag et nummer som ”Trembling” – det er helt klart ikke groet i en vestvendt have, men i en østvendt. Det fascinerende er, at Lydmor magter at pleje planter i øst lige såvel som i vest.

****  /  Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk