I løbet af ti dage – fra den 6. til 15. juli – løber Danmarks største musikfestival af stablen: mere end 1.300 koncerter, mere end 120 venues og mere end 300.000 gæster! Dét er Copenhagen Jazz Festival 2018. Den 40. udgave.
Hovednavnene i år er vidt forskellige, men tæller blandt andet Jeff Beck, Rokia Traoré, Pharoah Sanders, Melody Gardot, Charles Lloyd, Mulatu Astatke og Hermeto Pascoal, men udover de nævnte er der også en underskov af andre større og mindre, danske og udenlandske navne af vidt forskelligt tilsnit.
En vildtvoksende plante
”Jazzfestivalen”, som den bare kaldes i København, er en vildtvoksende plante med alt fra meget små koncerter til meget store. En plante, der konstant skyder i nye retninger, når nye arrangører, nye spillesteder, nye temaer og sub-genrer kommer til.
Flere af koncerterne arrangeres af festivalens eget sekretariat, men langt størstedelen af autonome arrangører – etablerede spillesteder såvel som caféer, kirker, foreninger og enkeltpersoner. Det er dét, der gør Copenhagen Jazz Festival så unik – at den bliver til i en flad struktur med både dybt professionelle og glade amatører involveret; og at den bliver ved med at vokse i omfang og fokus – selv om jazzen påstås at være en smal og uddøende genre!
I realiteternes verden byder Jazzfestivalen på mange genrer. Og ikke bare det. Den er levende. Og byder endda på festivaler i festivalen. To af dem skal nævnes her.
Jazz på Balders Plads
På Balders Plads på Nørrebro præsenterer musikchef Tue Lund-Christensen eksempelvis 32 ambitiøse udendørs jazzkoncerter – alle med afsæt i roots, jazzens undergenrer: blues, funk, folk, world og soul – og alle under det enkle navn: Jazz på Balders Plads. Man tænker uvilkårligt på byen Memphis, når man ser programmet på Balders Plads.
Det er niende år i træk, at pladsen figurerer i Copenhagen Jazz Festivals program. Med udgangspunkt i Røde Roses Kaffebar – en af Nørrebros absolut mindste caféer – er Jazz på Balders Plads da også blevet et tilløbsstykke – en af Copenhagen Jazz Festivals største og mest populære jazzscener. I år ventes mere end 30.000 publikummer at lægge vejen forbi pladsen på ydre Nørrebro.
Fringe i Pumpehuset
I Pumpehuset og Pumpehusets byhave ved Rådhuspladsen i Indre By finder man Fringe Jazz Fest. Musikchef Johan Bylling Lang er for sjette år i træk arrangør af dén vildt voksende festival i festivalen.
I sine første fire leveår fandt Fringe Jazz Fest sted på Charlie Scott’s bar i Skindergade, men fra og med sidste år rykkede den over til Pumpehuset, og her ventes den i år at trække flere tusinde publikummer ind igennem porten.
Fringe Jazz Fest byder ikke bare på sydstatsmad, danseworkshops og banko med mere, men også på hele 22 ambitiøse koncerter med brass, jazz, funk og grime – inspireret af eller hentet i New Orleans’ musiktradition. Festivalens mange amerikanske kunstnere er fremadstormende, unge stjerner – musikere, der både elsker musikbyens tradition og evner ruske op i den.
Kulturopdragende projekt
Spørger man Tue Lund-Christensen, hvad ambitionen på Balders Plads er, svarer han prompte: ”Jazz på Balders Plads er et kulturopdragende projekt. Det lyder måske arrogant, at jeg siger det sådan, men jeg kan se, at det er det, det er. Min ambition har været at få folk til at høre noget andet end det, de er vant til – noget andet end de konventionelle navne på de konventionelle scener. Og dén ambition er jeg lykkedes med. Vores musikprogram er blevet målrettet så almindelige mennesker kan være med. Vi har fået musikken ud af koncertsalene og ud på gaden, hvor nye publikummer kommer til.”
”Det kulturopdragende handler om at genetabere jazzens placering i det større udbud. Jeg skal selvfølgelig sælge noget øl, for at få det hele til at løbe rundt, men kunderne skal jeg tiltrække via musik af høj kvalitet. Derfor arrangerer jeg koncerter med musikere, der kan deres kram – dygtige bands, dygtige håndværkere, dygtige sangskrivere. Og da publikum før har oplevet, at kvaliteten er i orden, kommer de igen. Egentlig er det så enkelt. Du skal som arrangør bare sikre dig, at musikken er god, at der er god mad, god kaffe, god logistik. Så får du et publikum, der kommer igen år efter år. De stoler på, at de vil få en god oplevelse igen.”
Udfordring af fordomme
Spørger man Johan Bylling Lang, hvad ambitionen på Fringe Jazz Fest er, svarer han lige så promte: ”Jeg vil gerne bringe New Orleans til København – den udadvendte musik, som involverer publikum. I New Orleans skal man ’have a good time’ – og det kan man godt glemme i Danmark. Men konceptet vil jeg gerne have til København.”
”Noget andet er, at jeg også gerne vil udfordre den fordom, at New Orleans jazz er noget med islandske sweatre, bajere og røg. Vi laver et nyt take på New Orleans – og det er nødvendigt, for der er mange klichéer, vi skal bekæmpe. Derfor er programmet også meget bredt og fornyende.”
Da jeg spørger, om han – som Tue Lund-Christensen – har gang i et kulturopdragende projekt, svarer han: ”Ja. Både han og jeg præsenterer musik, som folk kender, og musik som de ikke kender. Begge håber vi, at folk tør tage chancer og komme ud og opleve noget andet end mainstream. Og begge er vi optaget af – ikke bare at sælge mange billetter – men af at præsentere nyt. Og nicherne er altså interessante. I den forstand er der også i Fringe Jazz Fest et kulturopdragende element. Jeg har et ønske om at pirre folks nysgerrighed.”
Se mere om de to festivaler på
http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/spillesteder/9966/
og
Artikel også publiceret i musikmagasinet gaffa.dk