MUSIKANMELDELSE    Det tyske orkester, De-Phazz, spiller en sofistikeret form for loungemusik – elektro-funk og vokaljazz med iboende elementer af bossa-nova, blues og dub m.m. Orkesterets musik swinger og udløser helt naturligt godt humør – både fordi den er så umiddelbart tilgængelig og dansabel og fordi den er så dragende teknisk og kunstnerisk. Med sit nye album, Black White Mono, markerer orkesteret sit 20-års jubilæum. Og jeg skal love for, at orkesteret nok er modent, men ikke med sit 15. album henfalder til det rutineprægede. De tre sangere, Pat Appleton, Karl Frierson og Barbara Lahr, plus de centrale musikere, Ulf Kleiner (rhodes og klaver), Markus Bodenseh (bas), Oli Rubow (trommer), Otto Engelhardt (trombone), Joo Kraus (trompet), Marcus Bartelt (barytonsax og basklarinet) leverer en dybt fascinerende og livsduelig form for musik, som emmer af overskud. Musikken er funky, overskudsbetonet og medrivende. Funderet på beats og garneret med vokaler i sanselige fraseringer og blæseinstrumenter i henrivende badutspring. Især balladerne, I Smell A Rat og Spoiled, imponerer på et helt generelt mesterligt udspil.

*****  /  Phazzadelic  /  63 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk