Jazzbassisten, Frank Wagner, er New Yorker. Nok færdiguddannet fra Berklee College of Music i Boston i 1980, men siden igen New Yorker, og det er fortrinsvis her, han siden – det vil sige igennem snart 40 år – har slået sine musikalske folder og i øvrigt videreuddannet sig til musikterapeut og undervist i komposition, jazzteori og musikterapi på universitetsniveau. Om han i dag, på sine gamle dage, er blevet nostalgiker, skal jeg ikke kunne sige, men hans nye album, Floating Holiday, består fortrinsvis af stykker, som han skrev i sine unge, formative år. Nok har han opdateret disse musikstykker, men man fornemmer alligevel som lytter, at han som ung komponist havde potentiale. De syv jazzkompositioner på albummet vidner i hvert fald om dybde, tyngde og elasticitet; om en forbundethed til musikkens umiddelbare forhistorie; og om en sans for videreudvikling af dens daværende stadie. Alligevel føler jeg mig flere gange undervejs i aflytningen af Floating Holiday efterladt på en ukendt perron. Måske musikken forekommer mig for konturløs.

***  /  MEll Enterprises  /  43 min.