Der er noget sakralt over sangene på danske Sara Futtrups debutalbum. Vel er hun singer-songwriter, optaget af det helt enkle, nøgne og tekstbaserede kammermusiske udtryk, men alligevel – eller måske netop derfor – sender albummet tankerne i retningen af det sakrale. Det gælder især åbningsnummeret, Lyset gråner, og nummeret, Det vi venter på. Futtrup har tidligere været en del af de to indiepop-bands, Next To Beluga og Labrador, men i efteråret 2017 udsendte hun sine første singler i eget navn: Mørke skyer, der har karakter af en vaudeville, og I en fremmed by, der er som en rusten klagesang. Albummet som helhed tydeliggør imidlertid, at Futtrup har mange år bag sig som kirkesanger, for de år har sat sig spor i hendes eget materiale. Ligesom årene har afsat spor af klassisk klassisk musik og folkemusik. Det hele er stemningsmættet, lettere melankolsk og eftertænksomt. Iørefaldende. Og som nævnt: enkelt og nøgent. Men til tider desværre også lidt for enkelt. Ikke at man kommer i tvivl om Futtrups talent som sangskriver eller sanger, men jeg savner farver, dybder, raffinementer.

***  /  SF Records  /  36 min.  /  Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk