Norma Winstone er født i 1941 og har siden sin pladedebut i 1960’erne nydt anerkendelse som en af Storbritanniens absolut største jazzsangerinder. Hendes nye album, Descansado, understreger da også, at hun som stjerne stadig har glans. Reelt synger hun, som var hun ung. I den forstand er hun som det optimale miks af talent og rutine, nysgerrighed og erfaring. Hun har i sin karriere indgået i forskellige konstellationer, men i de senere år især markeret sig med en trio, der i øvrigt består af den italienske pianist, Glauco Venier, og den tyske saxofonist og basklarinetist, Klaus Gesing. Med dén trio har hun udgivet uomgængelige værker, og med dén udgiver hun dette nye album, som i øvrigt også byder på gæster: den norske percussionist, Helge Andreas Norbakken, og den italienske cellist, Mario Brunello. På sin vis er det som om, Norma Winstone, på det nye album vender tilbage til sit udgangspunkt i jazzens standards. Vel er materialet på det nye album nye arrangementer gamle soundtracks fra filmens verden, men flere af disse fremstår lige så evigt grønne som jazzens standards. Og nok så væsentligt: Endnu engang demonstrerer Norma Winstone sin flair for også at skrive tekster. Hun har selv skrevet næsten halvdelen af sangene og i øvrigt – sammen med sin gruppe – skabt en eklektisk og ofte helt enkel og gribende form for vokaljazz.

*****  /  ECM Records  /  49 min.