Jazzpianisten Satoko Fujii er for Japan, hvad Keith Jarrett er for USA – en jazzmusiker med helt ekstraordinære evner, når opgaven er at improvisere på et klaver. Hendes nye album, Solo, er – som mange af Keith Jarretts soloalbum – indspillet ”live” on tape. Det vil sige, ikke indspillet i forbindelse med en koncert, men under opvarmningen til en koncert – i ét forløb, der afslører mange enestående detaljer og kompleksiteter. Og det bedste af det hele er, at albummet kun er det første af tolv planlagte album, der hver måned – i år, hvor hun fylder 60 – skal udkomme løbende. Shit, hvor jeg glæder mig! For det første album af de tolv lover virkelig godt. Det placerer hende med krystallisk klarhed side om side – ikke bare med Keith Jarrett – men også med Paul Bley og Bill Evans. Musikken er raffineret, virtuos, til tider ydmyg, til tider pågående. Konstant en fryd af et sammenrend af farver. En springflod af sanseindtryk. Ikke lineære, ikke cirkulære, men næsten abstrakt, avantgardistiske indtryk.

*****  /  Libra Records  /  66 min.