Især i hendes hjemland, Canada, har man længe fulgt hende med interesse. For efter at have fostret navne som Joni Mitchell og Sarah McLachlan har man i Laila Biali set endnu en potentielt stor sangstjerne folde sig ud. Lytter man til dette, hendes sjette album (det første på ACT), kan man da heller ikke sige andet, end at hun som sangerinde er spændende og talentfuld. Og ikke bare som sangerinde. Også som komponist, arrangør og pianist imponerer hun med sine innovative, progressive og legesyge udspil. Selv siger hun, at netop dette sjette album rummer ”totaliteten af, hvem jeg er. Laila Biali forener alle facetter af mig som kunstner”. Udsagnet forekommer mig at være sandt! For kvaliteten helt spektret rundt er evident. Downbeat har tidligere inkluderet et af hendes album på listen over ”albums of the year”, og magasinet kunne sagtens gøre det igen med dette nye album. For nok er kvalitetsniveauet ikke konsistent gennem alle albummets 56 minutter, men højdepunkterne er til gengæld fascinerende flotte. Bedste nummer er efter min mening popballaden, Refugee, der mere end noget andet nummer indskriver hende på den røde løbers vej mod Hall of Fame.

****  /  ACT Music  /  56 min.