Nick MacLean er et nyt stjerneskud på den canadiske jazzhimmel. Et talent, som – om Guderne vil – kan blive et af de kommende årtiers mest markante jazznavne, internationalt. På MacLean-kvartettens debutalbum, Rites of Ascension, hylder talentet og hans sidemen mesteren, Herbie Hancock. Vel fornemmer man, at Miles Davis også rumsterer i baggrunden, men det er og bliver Hancock og hans 60’er-kvartet, canadieren fokuserer på og åbenlyst hylder. Ikke dermed sagt, at Rits of Ascension er en blind hyldest, for MacLean og hans kvartet etablerer en særegen sound; spiller (fire) numre af Hancock, men gør det med en helt særegen approach og lyd; og tilfører egne numre (seks), som kvalitetsmæssigt matcher Hancocks. Og her står man så med et album og en helhed, der både rummer en pondus og eftertænksomhed, en kraft og en skrøbelig sanselighed. Kvartetten markerer sig således som et stærkt kollektiv; et orkester, med egen stemme i havet af stemmer. Og det selvfølgelig takket være kapelmesteren, Nick MacLean, men også takket være bl.a. trompetisten, Brownman Ali, der virkelig gør sig bemærket!

****  /  Browntasauras Records  /  67 min.