Murphy er et meget specielt jazzalbum. Og det alene fordi orkesterets instrumentering er så atypisk. Canadiske Carn Davidson 9 består, som man næsten kan gætte, af ni musikere. Og af de ni er syv blæsere (alt-, tenor-, sopran- og barytonsax, fløjte, klarinet, basklarinet, flygelhorn, trompet, trombone). De resterende to spiller henholdsvis bas og trommer. Lyden er ekspressiv – for ikke at sige pågående, skarp, voldsom. For det meste. Der er også på albummet lommer af dvæle, det gælder f.eks. i nummeret Second Act (for Ron). Herpå får ørerne indledningsvist et øjebliks rast og ro, mens trombonisten, William Carn, og saxofonisten, Tara Davidson, og deres syv sidemen dedikerer et stykke musik til Ron. Selv om musikken hele vejen igennem albummet er ganske krævende og vanskeligt tilgængelig, efterlades man som lytter ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at de ni musikere er fra øverste hylde – kompetente, teknisk dygtige og kunstnerisk nysgerrige. Deres sammenspillet er forrygende godt. Men både kompositioner og arrangementer lader alligevel noget tilbage at ønske, mener jeg. Dét i sig selv ændrer dog ikke ved, at Murphy er både speciel og forunderlig.

***  /  Eget selskab  /  58 min.