Det schweiziske jazzorkester, Ghost Town, spiller en form for jazzmusik, som vanskeligt lader sig rubricere. Mange kalder, af gode grunde, orkesteret cross over Mavericks. Og rigtigt er det, at orkesteret – og nok især dets leder, Urs Vögeli – notorisk ikke bare prioriterer autenticitet, men også ambivalens. Orkesteret har i de senere år ”undersøgt” andre musikgenrer og deres rødder – heriblandt tekno og nutidig pop – for at tilføre den musik et element af jazz. På sit nye album, No Depression in Heaven, har orkesteret ”undersøgt” det, kvartetten selv kalder ”the old-time American classics.” Hvad dét helt præcist er, står ikke engang denne anmelder klart efter gentagne aflytninger, men det står klart, at orkesteret har en uhøjtidelig, næsten David Lynch’sk tilgang til musikken, når det laver sit eget vokaljazzede make-over med Joana Aderis vokal i forefront. Materialet er såkaldte ”hits” fra slutningen af 1800-tallets / begyndelsen af 1900-tallets USA. Det vil sige, at vi er ude i noget folk-, vise- og countrytradition, som i dén grad genskabes til noget nutidigt – noget vokaljazzet hejs, som sender tankerne i retningen af navne som Sinkane, David Byrne og Tom Waits.

****  /  Prolog Records  /  41 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk