Både jazzkollektivet og -pladerne – de, med den nye udgivelse, to plader det for kollektivet er blevet til – er opstået ud af et element af tilfældighed. Kollektivet opstod da et større antal musikere havde lejet sig ind i samme hus i Toronto og om aftenen mødtes og udvekslede betragtninger om de respektive gigs, de havde været ude på. De mange musikere begyndte i de sene nattetimer at jamme, og ud af det opstod først idéen om én fælles plade, Collective Orders Vol. 1, som kom til at bestå af standards versioneret. 19 musikere ville videre – sammen – og de har nu lavet Vol. 2, som består af originale kompositioner skabt til netop dette kollektiv / album. Musikken på Vol. 2 er raffineret, kantet og skarp og mere vidtfavnende end musikken på Vol. 1. Sine steder er den næsten som en minimalistisk form for big-band musik, sine steder stærkt nedskaleret til kvartetformat. Enkelte skæringer er instrumentale, men hovedparten er vokale. Og al variationen hænger sammen med, at det er forskellige konstellationer fra kollektivet der optræder på den respektive numre. Alligevel fremstår al materialet som i slægt – måske på grund af den ret stringente produktion. Stærkest står i denne lytters optik alligevel de to vokalnumre, Open Wide og Take, som har karakter af kammerfolk.
*** / Eget selskab / 70 min.