I 2012 modtog den canadiske bassist, Mike Downes, den prestigiøse Juno Award for sit album, Riffle Effect. Nu udsender han så det længe ventede opfølgende album, Root Structure, hvorpå han sammen med nogle af Canadas andre eminente (og prisvindende) jazzmusikere bringer nyt til torvs. Og ventetiden har altså ikke været spildt, for det nye album er forrygende godt, musikken godt komponeret, forløsningen fuldstændig eminent og helheden så absolut lytteværdig. Genremæssigt er der tale om moderne, melodisk, næsten smooth jazz, der fortsætter, hvor Riffle Effect slap – musik, der i passager sender tankerne i retningen af Pat Methenys drømmende, melodiske strukturer. Downes har da også spillet med Metheny, så associationerne er ikke tilfældige. Vel er der midt i Downes egne kompositioners stramhed en særegen plads til improvisationer, men kompositioner og improvisationer flyder naturligt, organisk sammen, og det gør oplevelsen særlig. Kvartetten, der i forskellige konstellationer har eksisteret i 22 år, holder således et meget højt internationalt niveau – denne gang også i kraft af pianisten Robi Botos, guitaristen Ted Quinlan og trommeslageren Larnell Lewis.

****  /  Addo Records  /  51min.