Den amerikanske jazzpianist, Fred Hersch, har længe været anerkendt for sin virtuost-lyriske tilgang til klaveret og jazzmusikken. Og dette, det virtuost-lyriske, genoplever man på Open Book – Hersch’s nye soloalbum, som udkommer på Palmetto Records, netop som hans højt profilerede erindringer udkommer på Penguin Random House. Med risiko for at overfortolke og på et for spinkelt grundlag udlede noget som helst om betydningen af sammenfaldet af de to udgivelser, vil jeg hævde, at Open Book – som erindringerne – er et dyk ned i musikerens fortid med musikken og en foreløbig konklusion eller statusopgørelse: en vinkel, et særligt blik, om man vil – på fortid og ophobet erfaring. Albummet har således på én gang karakter af tilbageblik, karakter af konklusion, karakter af hilsen til erindringerne og til nutiden. Musikken er for en stor dels vedkommende af egen produktion, men på albummet er der også kompositioner af Benny Golson, Antonio Carlos Jobim, Thelonious Monk og Billy Joel. Især sidstnævntes And so it Goes bliver i Hersch’s versionering et fascinerende ”nyt” bekendtskab.

****  /  Palmetto Records  /  57 min.