Matt Wilsons nye jazzalbum er en usminket hyldest til den amerikanske digter, Carl Sandburg, som døde i 1967, berømmet og prisbelønnet (bl.a. med hele tre Pulitzer-priser). Albummet udgives i det halvtredsindstyvende år for digterens dødsfald og er en så absolut værdig hyldest – ikke bare i kraft af trommeslageren Wilsons eminente, kantede og rå kompositioner, men også i kraft af den overskudsbetonede forløsning af hans kvintet og de inviterede musikere, bl.a. Christian McBride, John Scofield, Bill Frisell, Rufus Reid og Joe Lovano, som ikke spiller, men læser Sandburg-digte op til Wilson-kvintettens musikledsagelse. En ting er, at digtene er stærke, grænsende til geniale, noget andet er, at de stærkt understøttes af musikken, der fremstår som en næsten dramatiserende iklædning. Der er noget støvet og flimmer-varmt over både musikledsagelsen og den lidt utrænede digtoplæsning. En troværdighed, en ægthed, en oprigtighed. Det er alt det, der gør Honey And Salt til en absolut værdig hyldest.

****  /  Palmetto Records  /  64 min.