Dette album på Storyville er indspillet under en liveoptræden i Jazzhus Montmartre i København i februar 2016. Og på det hører man den eminente, amerikanske jazztrommeslager, Rodney Green, foruden pianisten, Jacob Christoffersen, bassisten, David Wong, og – nok så væsentligt – vibrafonisten, Warren Wolf. Sidstnævnte er en albummets helt store oplevelser, virtuos og fyldig i lydbilledet som han er. Men den største oplevelse er og bliver nok sammenspillet, der – helt i tråd med Rodney Greens tilgang til jazzen – taler for sig selv. Den forholdsvis konventionelle jazz lever i kraft af virtuositeten og nærværet og evnen til improvisatorisk at omsætte impulser til lyd i et kollektiv. Og selvfølgelig i kraft af Coreas, Evans’, Monks, Davis’ og Porters forlæg. Men denne lytter finder mange passager i musikken forceret og unødig teknisk funderet. Jeg savner en inderlighed, en kunstnerisk skrøbelighed. For alt er (selv)sikkert, stringent og helt efter bogen, men netop derfor også en anelse konventionelt. Og dét er ærgerligt, eftersom der ikke er tvivl om, at den teknik, der er grundlaget for stor kunst, er tilstede.

***  /  Storyville Records  /  58 min.