Den efterhånden velanskrevne, finske jazztrompetist, Verneri Pohjola, er søn af den afdøde finske prog-rock-bassist og -komponist, Pekka Pohjola. Og nærværende album er sønnens hyldest til faderen, idet ungersvenden, Verneri, har jazzificeret syv af faderens prog-rock-musikstykker. Heraf vil man kunne udlede, at musikken på albummet, Pekka, befinder sig i grænselandet mellem jazzen og den progressive rock. Og det er altså et grænseland, der i den entreprenante, lidt fanden-i-voldske innovatørs hænder bliver umådelig interessant. Trompeten er klart det centrale instrument, men med fender rhodes, guitar, bas og trommer som sideinstrumenter, tager et af jazzens fornemmeste instrumenter solide livtag med nogle af prog-rockens mest centrale instrumenter. Og dét på en mandhaftig måde, der ikke lader lytteren i tvivl om, at der er pondus og sikker forvisning bag kapelmesterens udmeldinger, valg af retning og mål. Galskaben er evident, men vel at mærke i kontrolleret form. Og dét gør aflytningen af Pekka til en stor oplevelse.

****  /  Edition Records  /  64 min.