Der er til tider noget fint, afslappet og inderligt over musikken på færøske Alda Magnas nye dobbeltalbum, Traces of Time. Men der er også momentvist noget utilpasset, ekspressivt og voldsomt over jazzkvartettens musik. Flere af numrene er meditativt stilfærdige, andre ekspressivt pågående. Enkelt numre er strukturelt simple, andre komplekse konstruktioner. Og dén spændvidde gør dobbeltalbummet lidt vanskeligt at rubricere og vurdere. Tid tider under aflytningen tænker man på kammerjazz, til tider på moderne partiturmusik. I passager på avantgardejazz, i andre på latinjazz. I nogle på sfærisk new age, i andre på nordisk jazzmelankoli. Under alle omstændigheder er Traces of Time et dobbeltalbum, der – til tider med klaveret (betvunget af Kim Kristensen), til tider med guitaren (spillet af Leivur Thomsen) i forreste frontlinje – udfordrer lytteren uden dog at mase sig på. Kvartetten, der foruden de to nævnte består af Rógvi á Rógvu (på trommer) og Arnold Ludvig (på bas), spiller således deres musik med blikket rettet langt ud i horisonten, snarere ind imod egen navle. Derfor fremstår musikken også meget internationaliseret.

****  /  Tutl Records  /  120 min.