Den virtuose, svenske jazzguitarist, Ulf Wakenius, har i årtier sat sit præg på den internationale jazzscene. Han er ganske enkelt blevet en af jazzscenes allerstørste guitarister pt. Derfor gav det også mening, da mesteren over dem alle, John McLaughlin, i sin tid sagde, at Ulf Wakenius ”spiller guitar, som var han født med den i sine hænder.” Sådan lyder han faktisk! Men der stopper historien altså ikke. For sjældent falder æblet langt fra stammen: Ulf Waknius’ søn, Eric, har – om muligt – udviklet sig til en endnu større virtuos på guitaren – om end han endnu ikke har opnået samme berømmelse som sin far. De to har ofte optrådt sammen, og på albummet, Father and Son, kan man opleve dem i en første fælles studieindspilning. Det tekniske niveau på albummet er selvfølgelig uforligneligt. Det kunstneriske næsten tilsvarende – om end far og søn sine steder synes at have vægtet teknikken højere end kunsten. Ekvilibrismen er uomtvistelig. Og alligevel skygger de tos glæde ved tempo momentvist for skønheden. Folkemelodier og numre af Ulf Wakenius blandes nok ubesværet med numre af Ennio Morricone, Joe Zawinul, Esbjörn Svensson, Cat Stevens og Lennon / McCartney, men de stilfærdige ballader giver for denne lytter mest mening, uanset ophavsmand og omgivende støj.

****  /  ACT Music  /  50 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk