Den amerikanske jazzguitarist og –komponist, Chris Jentsch, har med Fractured Pop skabt endnu et bemærkelsesværdigt album, der – i modsætning til, hvad titlen indikerer – i virkelighedens verden byder på jazz snarere end pop. Vel er Jentsch kendt for at kunne boltre sig midt imellem de to genrer – fortrolig som han er med både Duke Ellington og Frank Zappa – men man bliver snydt, hvis man tror, man køber et poprockalbum her. Fractured Pop er nemlig utvetydigt jazz, nok med tydelige melodilinjer – men oprindeligt jazzkompositioner skrevet til et større ensemble, bare her skruet ned til et mere minimalistisk set-up: en kvartet bestående af Chris Jentsch på guitar, Matt Renzi på diverse blæseinstrumenter, Jim Whitney på kontrabasog John Mettam på trommer. Musikken er kendetegnet ved, at kompositionerne fremstår som gennemarbejdede; de har karakter af suiter; og de fremføres med en teknisk snilde og et fortroligt sammenspil. Det med, at musikken har karakter af suiter, er albummets force. Kvartetten tager således – med afsæt i kompositionerne – lytteren med på længere rejser, der er mange facetterede, og som åbner til klassiske udsigter, som selv jazzen sjældent åbner. (Med albummet følger en DVD med et kort live-set).

****  /  Fleur de Son  /  75 min.