Sang-café. Tirsdag den 7. februar kl. 19.30 inviterer Café SYNG! for anden gang indenfor i Wittenbergsalen i Lutherkirken i Randersgade 3 til gratis fællessang.
Café SYNG! er en ny række af events, hvorunder alle – høj og lav, ung og gammel – under ledelse af et af kirkens tilknyttede kor inviteres til at tage del i fællessang.
Tirsdag den 7. februar er temaet en række farverige og sprudlende latinamerikanske sange, og guide er denne aften koret Kolorits dirigent, Niels Græsholm. Han introducerer publikum til latinamerikanske stilarter, hans vokalgruppe giver prøver fra deres repertoire og under hans ledelse får publikum mulighed for at synge med på en række enkle, sjove og fornøjelige sange.
Eneste krav for at deltage er, at man har lyst til at synge!
Også publiceret i Østerbro Avis