The Man From Managra: Half a Century Sun

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

The Man From Managra udsender med Half A Century Sun sit andet, dybt fascinerende album på Inner Ear Records. The Man From Managra er et græsk, alternativt, progressivt folkrockorkester aka multiinstrumentalisten, sangskriveren, komponisten og produceren Coti K (med sidemen). Coti K har siden midt-firserne spillet med i så vidt forskellige orkestre som Film Noir, In Trance 95 og RAW og har produceret for blandt andre Raining Pleasure og Tuxedomoon. Men det er som om, det er i skikkelse af The Man From Managra Coti K har fundet ind til kernen af sit udtryk. Manden / orkesteret udsendte sit først album for tre år siden, men med Half a Century Sun cementerer han / orkesteret positionen som et af Grækenlands mest progressive indenfor genren. Vel er der nostalgiske elementer i musikken – elementer, der signalerer, at Coti K har hentet inspiration i 70ernes drømmende, engelsk/amerikanske folk-rock (bl.a. hos Procol Harum og Leonard Cohen) – men samtidig er sangene klart hans egne, indhyllet i nye, storladne gevandter, der vidner om en blanding af stolthed og udlængsel. Numre som Saviours of This World og Martha’s Home er både lyrisk og musisk gode vidnesbyrd herom.

****  /  Inner Ear Records  /  37 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share