Den svenske jazzsangerinde, Ellen Andersson, er ganske ung. 25 somre. Men hendes pladedebut, ”I’ll Be Seeing You”, bærer vidnesbyrd om, at hun ikke bare er et helt usædvanlig talent, men også et menneske med en helt usædvanlig kunstnerisk tyngde. Hendes vokal indikerer, at der inde i den unge krop bor en erfaren karakter med sans for sangens mest gribende krinkelkroge. Så fremragende er hendes pladedebut, at den for mig at se er den mest bemærkelsesværdige og lovende siden Diana Kralls pladedebut i 1993. Faktisk minder Ellen Andersson – vokalt – om Diana Krall. Hun har en forførende, drævende og dyb vokal, der minder om canadierens. Og så kommer hun fra Linköping! En lille by på den anden side af Øresund! Hendes materiale? Det er altovervejende amerikansk, idet det består af gamle vokaljazzstandards som George & Ira Gershwins ”’S Wonderful” og Cole Porters ”Everything I Love”. Mest mesterlig er Ellen Anderssons versionering af Rezso Seress’ & Sam M. Lewis’ ”Gloomy Sunday”. Den sang fremføres med sjælerystende klarhed – godt back’et up af Anton Forsberg på guitar, Hannes Jonsson på kontrabas, Sebastian Brydniak på trommer og Oilly Wallace på altsax.

*****  /  Prophone Records  /  52 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk