Kalle Mathiesen er en usædvanlig kunstner og karakter. En tilsyneladende uregerlig fætter, der med brask og bram baner egne veje ind i og ud af musikken. På sit nye, helt igennem vanvittige album præsenterer han f.eks. fire nye genrer eller stilarter: 1) Pigfunk (funk iblandet reallyd fra en grisefarm), 2) Reggach (reggae iblandet et strejf af kompositioner af Bach), 3) Rusco (russiske folkemusik fremført med discorytmer) og 4) Blamba (blues iblandet samba). Han har selv skrevet det meste af musikken, spiller selv de fleste af instrumenterne, især trommerne. Han synger selv. Og han har det ganske givet sjovt alt imens han skriver, spiller og producerer sin uregerligt skæve musik, men som lytter kan det være svært at afgøre, om albummet er skabt af ramme alvor eller fed ironi. Det eneste, man med sikkerhed kan sige, er, at Kalle ikke er for fastholdere, men vil sit eget, ikke frygter det grimme, men giver alle forhåndenværende instrumenter fuld hammer, mens han plastrer sit univers til med uventede farvekombinationer. Synes man, sådan noget er sjovt, er der noget at komme efter. Søger man vellyd, bør man nok holde sig væk fra Kalles Math’isme.

***  /  Gateway Music  /  47 min.  /  Også anmeldt i netmagasinet gaffa.dk