Det lyder grangiveligt som om, Richard Andersson og hans UDU (som er alt andet end i udu) har haft det sjovt, da de var i studiet for et indspille dette mærkværdigt avantgardistiske album. Kasper Tranberg (trompet), Jesper Zeuthen (altsax), Peter Bruun (trommer) og Richard Andersson (kontrabas) må have haft en fest, for de sprudler og sprudler og sprudler, bekymrer sig ikke om raffinementer, men giver den gas og ser sig ikke tilbage. Og dét gør albummet medrivende, grænsende til halsbrækkende. I hvert fald kantet. Og for dét skal der saluteres. Samtidig er det dog som om, den energi, der i studiet lægges i det fremadrettede, gør det vanskeligt for lytteren at fastholde interessen. Ikke at musikken er introvert, for dét er den ikke, men det er som om, den hører til i en ”lukket fest”, hvortil man som lytter kun lige kan få døren op på klem. Og det er ærgerligt, men måske konsekvensen af det stærke fokus, der er lagt på det energetiske. Man får kun fuldt udbytte af musikken, hvis man intenst lytter. Så får man nemlig et intellektuelt udbytte. Ikke et følelsesmæssigt.

***  /  Hobby Horse Records  /  44 min.