Denne canadiske jazztrio er i sandheden bygget op omkring keyboardet, for både Teri Parker og Simeon Abbott spiller på keys, mens trommeslageren, Mark Segger, er blevet ”henvist” til stikker og whiskers. Trioen udforsker med deres musik grænselandet mellem den akustiske og elektriske jazz og grænselandet mellem den ”klassiske” jazz, den progressive rock og den impressionistiske klavermusik. Og den udforskning er der kommet et ganske interessant album ud af. Et album, der ikke kan kaldes avantgardistisk, men som dog læner sig op af avantgarden, idet der ikke er tvivl om, at de tre habile musikere, både har ambitioner om at udfordre sig selv, hinanden og publikum – med uregerlige improvisationer – samtidig med, at de er optaget af det melodisk genkendelige, det harmoniske, det aflæselige. Musikken forbliver dog lettere uhåndgribelig og vanskeligt at sanse. Det er som om den mangler krop, saft og kraft. Som om, den er tænkt, snarere end følt. Og det trækker ned i indtrykket.

***  /  MAPL  /  50 min.