Det er min hidtidige oplevelse, at det er svært at lave et prisshow, der giver samme mening for publikum i salen som for TV-seerne og/eller radiolytterne derhjemme i stuerne. Som oftest sætter mediernes tilstedeværelse på lokationen (med kabler og kameraer, studieværters stive op- og nedlæg og produceres fastlagt kameragange og anvendelse af effekter) rigide rammer for alt: for timingen, for lyden, for publikums adfærd på lokationen, etc., og som oftest er lyden dårlig – enten i salen eller i TV-mediet.
Mandag aftens DMA Jazz 2016 i Bremen Teater blev sendt direkte på DR’s P8 Jazz og til og med optaget til udsendelse på TV2 regionerne fra den 26. november. Men… for første gang oplevede jeg ikke, at mediernes tilstedeværelse og rammer var så rigide, at de dikterede begivenhedernes gang endsige ødelagde oplevelsen på lokationen. Dét skal P8 Jazz, TV2-regionerne, værten Master Fatman og alle arrangørerne – med JazzDanmark i spidsen – have ros for: de formåede at afvikle prisshowet så organisk, musisk, ubesværet og levende, at man skulle tro, der var løgn.
De optrædende
Vanen tro var der mange gæster på scenen – men på DMA Jazz ikke for at fylde op, endsige for at suge spotlys til sig. De var der for at optræde og gjorde det eminent godt samtidig med, at de tilsammen viste, hvilket kvalitetsniveau og hvilken spændvidde, der pt. kendetegner den danske jazzscene. Bedste optrædener var, for mig at se og høre følgende:
Sangerinden, Sinne Eeg, og kontrabassisten, Thomas Fonnesbæk, gav den som duo – og aldrig før har jeg hørt Sinne Eeg synge så elegant, så virtuost, så dybfølt. Toots Thielemans gamle standard, ”Willow Weep for Me”, fik i hendes vokal en glød, som var helt eventyrligt dyb og smuk.
Guitaristen, Jakob Bro, og hans amerikanske sidemen, kontrabassisten, Thomas Morgan, og trommeslageren, Joey Baron, gav – forud for deres turné – en live smagsprøve på numre fra deres nye ECM-album, ”Streams”. Og dén musik blev – også på scenen – fantastisk, på én gang skrøbelig, sensitiv og sindssygt stærk.
Christina von Bülow, Ben Besiakow, Daniel Franck og Frands Rifbjerg spillede efter pausen et enkelt nummer, men hvilket et: ”A Time for Love” af Johnny Mandel blev i dét orkesters udgave elegant, virtuost og dybfølt. Christina von Bülows spil var som en pendant til Sinne Eegs vokal. Hendes saxofon blev levende, dyb og smuk, fuld af glød.
Hovedpriserne
Men priserne? Det vigtigste var dog priserne. Og lykkeligvis havde årets akademi (jury) ikke bare nomineret mange selvfølgelige navne, flere af priserne havnede også i hænder, der virkelig fortjente dem. Det gjaldt især følgende:
Sangerinden og tusindkunstneren, Eivør, modtog en DMA Jazz 2016 i kategorien ”Årets Danske Vokaljazzudgivelse” for sit album, ”At The Heart Of A Selkie”, som hun har skabt i samarbejde med komponisten Peter Jensen, DR Big Band og Det danske vokalensemble. Udgivelsen blev af akademiet rost for både at udfordre og udforske stemmens muligheder i musikken og for at invitere lytteren ind i et fortryllende univers.
Trompetisten, Jakob Buchanan, modtog for sit værk, ”Buchanan Requiem” to DMA Jazz 2016. Én i kategorien ”Årets Danske Jazzudgivelse” og én i kategorien ”Årets Danske Jazzkomponist”. Værket er ganske rigtigt, som akademiet udtrykte det: ”På én gang sublimt, overraskende og fascinerende”. Værket er, som akademiet ganske rigtigt supplerede, ”et moderne mesterværk, der føles meget personligt og spirituelt”.
Trommeslageren, ildsjælen og kraftværket, Kresten Osgood, modtog P8 JAZZ’ pris for sit utrættelige og helt afsindigt omfattende arbejde med at styrke jazzmusikken som genre.
De øvrige priser
En oven ud lykkelig Kathrine Windfeld og hendes Big Band fik en DMA Jazz 2016 i kategorien ”Årets Nye Danske Jazznavn”; prisen i kategorien ”Årets Danske Særudgivelse” gik til Boujeloud; Jazz Five modtog prisen i kategorien ”Børnejazzprisen” og endelig hædrede akademiet Røde Roses Kaffebar på Balders Plads i København i kategorien ”Årets Live Jazz-arrangør”.