Snaggle er et canadisk jazzorkester under ledelse af pianisten, Nick Maclean; en sekstet, der spiller en hårdtpumpet, groovy form for electro-jazz-funk-rock; musik, der fremstår som frygtløs, muskuløs, til tider psykedelisk – som var den en selvbevidst kraftkarl på stoffer. Samtidig er orkesterets musik stringent og klart fokuseret. Og det er dén spændvidde, der gør den så usædvanlig. Man fornemmer, at Maclean og hans sekstet på voksen, men barnligt legende vis, går efter det fyldige, det fyrrige, det fortættede. Canadiske anmeldere har da også – når de skulle skildre Snaggles musik – talt om Miles Davis (hans elektriske periode) og Rage Against The Machine. Selv vil jeg gerne udbygge dén skildring ved at tilføje nogle af de mere symfoniske rockorkestre som satte scenen i 70erne – orkestre som Pink Floyd og Emerson, Lake & Palmer. Snaggle spiller – som de – hæsblæsende, uden at sjuske. Ekstrovert uden at underkende eftertænksomhedens styrke. Og samtidig – umiskendeligt jazzet – som eksempelvis Weather Report og Mezzoforte. Det er af samme grund forståeligt, at Snaggle har slået hul i lydmuren og er nået bredt ud i det nordamerikanske.

****  /  Browntasauras Records  /  72 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk