Vintage Trouble: 1 Hopeful Rd.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

I gamle dage var Blue Note et af jazzmusikkens eksklusive labels. I dag? Ja… I dag står det ikke helt klart, hvad det er. Men ”1 Hopeful Rd” – Blue Notes nyeste udgivelse – er uforfalsket R&B bragt til torvs af fire seriøst maskuline herrer, som tilsammen udgør californiske Vintage Trouble. De fires musik er straight forward, dansabel og i genrens ånd bygget op omkring en dyb vokal, guitarriffs, tunge basgange, bombastiske trommebeats og et kvindeligt backingkor. Blandt albummets mest ekspressive numre er ”Run Like The River” og ” Strike Your Light” – numre, der ikke efterlader tvivl om, at der i musikken helt grundlæggende er testosteron på spil. Blandt albummets mere blålige numre er ”Another Man’s Words” og ”Shows What You Know” – numre, der ikke efterlader tvivl om, at også mænd kan være følsomme. Uanset, om man nu lytter til det ene eller andet nummer, rammes man imidlertid af de fire herrers effektivitet og dynamik og af deres evne til at bygge bro mellem den R&B, man kunne høre på festivalerne i Monterey sidst i 1960erne, og den man hører nu om dage. I den forstand er man i selskab med et orkester, der er fortrolig med egne kundskaber og genrens kendetegn og udvikling.

****  /  Blue Note Records  /  43 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share