Den danske singer-songwriter, Frank Hemmingsen, har sammen med sin producermakker, Ebbe Frej, lavet et nyt, smagfuldt, men også firkantet album, der tekstuelt (lidt forenklet) kredser om kærlighed og musisk kan kaldes håndholdt mainstreampop eller ufarlig rock med et touch af americana og nordic country. Vel er albummet smagfuldt, men det hæver sig ikke over det simple, og så er det for så vidt uden betydning, at Hemmingsen denne gang har den australske sangerinde, Tania Doko, med sig i enkelte duo-numre og som kor. Det hele er for pænt og for poleret. Vel er der nogle velturnerede numre, som f.eks. Hold On To Love og Lonesome Road, men også de er som fastholdt i en stil, der passerede hen over landet for 20-30-40 år siden. Ingen numre fremstår som originale eller nye eller nødvendige. Og dét er problemet. Når det er sagt, skal det dog tilføjes, at der ganske givet også vil være et publikum til Hemmingsens form for musik, for ikke alle ønsker samme udfordring. Sentimentale nostalgikere gør ikke, så de kan nyde Hemmingsens mainstreamudtryk og albummets bedste nummer, Someone, som netop er en duet med Doko.

***  /  DME  /  44 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk