Lydmor markerede sin tilbagevenden til Danmark fra Kina med en koncert med Bon Homme på Trailerpark Festivals Soundvenue Stage torsdag aften. Og selv om hun indledningsvist forekom mig lidt bleg, viste det sig ganske hurtigt, at det var en vital ung kvinde, der atter var at finde i Danmark. Hun strålede og ejede så at sige – med sin selvsikre sceneoptræden og eminent gode vokal – ikke bare den udendørs scene, men hele pladsen foran. Flere gange sprang hun ned fra scenen for at begive sig ud blandt publikum og gøre alle til en del af showet. Netop hun, Lydmor, var den af torsdagens optrædende som først lagde forfængeligheden til side og gav, hvad hun havde. Og det var altså ikke så lidt.

Lydmor & Bon Homme – alias Jenny Rossander og Tomas Høffding – udgav i november sidste år et fælles album, ”Seven Dreams of Fire”, og det var materiale herfra de to – flankeret af trommer og keys – levendegjorde på Trailerpark. Vel fungerede de to – ja, fire – sammen, men især Lydmor strålede, for eksempel i et nummer som ”Wired”, fordi hun så markant tillod sig at slippe tøjlerne og udnytte sit fulde stemmepotentiale. Og jeg vil altså mene, at hendes vokal er en af de stærkeste kvindelige vokaler på de unges danske musikscene. Hun kan synge inderligt, og hun kan vrænge – begge dele med autenticitet og troværdighed. Med andre ord: med et udtryk, så man tror, at hun mener, hvad hun synger.

Måden, hvorpå hun gjorde materialet til sit eget… måden, hvorpå hun vrængede krop og sjæl ud… måden, hvorpå hun inddrog publikum i sit forehavende. Det var al ære værd. Hvad dét angår, er Lydmor enestående i en dansk sammenhæng. Ikke at jeg dermed vil underkende Bon Hommes potentiale og faktiske udtryk på scenen, men Lydmor er en ener – selv når hun spiller sammen med en eller tre herrer. Sammen var kvartetten igennem det meste af materialet fra sidste års album, og alt fungerede fint – også med udbygningen til fire. Men Lydmor strålede ikke desto mindre.

****  /  Koncert også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk