Den svenske furie, Elliphant, slog ned på Royal Stage i Trailerpark torsdag aften og ”raserede” alt omkring sig. Alt hvad der havde haft form, ”deformerede” hun.

Om hun var ironisk eller alvorlig, stod aldrig klart, men hun ”slog om sig” fra scenen som en anden radikal feminist! Brølede for eksempel til publikum: ”Do you think I’m doing this for you? I’m not. I’m a selfish bitch doing this for myself”. Og lidt senere: ”I’m not a fucking musician. I’m just here to fucking piss you in the face!” Sådan var tonen. Ironisk, måske. Brutal, i hvert fald.

Men der var meget andet og mere til hendes optræden. For hun indtog adræt scenen, udfyldte den og indtog også de vandrette flader på gulvhøjttalerne og dele af det centrale publikumsområde. Gjorde sig til overfor både fotografer og publikum. Og gav alt, hvad hun havde, i et entusiastisk, brutalt og hårdtpumpet miks af alternativ hip-hop, synth-pop, dubstep og reggae med attitude. Koncerten – hele koncerten – blev dermed, trods alvorlige problemer med ear-plugs og monitorer, en magtdemonstration af en anden verden. Hun fremførte sine sange, sin musik, i en hårdtpumpet følelsesforvirring, med autenticitet, pondus og voldsomhed.

Hun lagde hårdt ud med numrene ”Step Down”, ”Look Like You Love It” og ”All Or Nothing”. Brillerede med numrene ”Down On Life”, ”Where Is Home” og ”Spoon Me”. Og sluttede af i høj hast med ”Only Getting Younger” og ”Too Original”. Men for satan. Det gik over stok og sten. Emmede af sex. Af adræthed, forførelse og brutalitet. Af kontakt til hele følelsesregistret. Og heldigvis – af selvironi. Alt dét, samtidig med at hendes musik simpelthen var effektiv og velskrevet, total egnet til en live-performance af denne karakter.

Trods tone og ironi blev hendes koncert torsdagens bedste på Trailerpark Festival. En sand magtdemonstration.

*****  /  Koncert også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk