Chris Minh Doky: Nærvær

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

BOGANMELDELSE   Lad det være sagt med det samme: Jeg har stor sympati og respekt for (Chris) Minh (Doky) – både som mennesker og som musiker. Og dét ændrer sig ikke i og med hans selvbiografi, som har fået undertitlen: En musikalsk historie om at sætte sig selv på spil. Bogen er rimelig velskrevet, afføder en rimelig læsehastighed og rummer en række rimeligt vigtige pointer – især om det at være vågen og opmærksom.

Bogen er imidlertid – til trods for både titel og undertitel – en selvbiografi, snarere end en fokuseret historie om det oprigtigt, ærligt og lyttende at stille sig til rådighed for kunsten. I den forstand sætter den sig lidt imellem to stole. Og det skaber en uklarhed omkring hensigten med bogen: Hvor er vi? Og hvor skal vi hen?

Uanfægtet heraf, fremstår bogen oprigtig, ærlig og fin – både når den skildrer familiemæssige og kunstneriske op- og nedture, og når den f.eks. skildrer opdagelsen af, at der både findes en privatperson, Minh, og en PR-person, Chris Minh Doky. I så henseende rummer bogen flere interessante aspekter og opdagelser i musikerens liv. Den fortæller smukt om en person, som både er følsom og pragmatisk. En person, som har gjort det godt, og som stadig kæmper for at gøre det godt.

***  /  Politikens Forlag  /  248 sider  /  Anmeldelse også publiceret i netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share