På iTunes kategoriseres kvindebandets nye album (det første i mere end 30 år) som ”middle of the road”. Men skal jeg være helt ærlig? Så synes jeg, at betegnelsen er for neutral. Både sangene og musikken på det nye album er i virkelighedens verden konventionelle (for ikke at sige antikverede) venstrefløjssange, der først nu – 30-35 år efter, at toget kørte – er ankommet. Ikke at jeg underkender, at der stadig den dag i dag kan være et publikum til den form for sang og musik (f.eks. i et af ølteltene i Fælledparken 1. maj). Men hverken tekstuelt eller formmæssigt har materialet flyttet sig siden Eva Madsen, Jomfru Ane Band og Lasse & Mathilde slog deres folder på den danske musikscene. Selv for en halvgammel svend som undertegnede er Sonjas søstre noget nær uudholdeligt. Selv om medlemmerne i kvindebandet naturligt nok har erhvervet sig noget livserfaring i de mellemliggende 30-35 år – og helt sikkert har forsøgt at få denne erfaring indlejret i de nye sange – er det for mig en lidelse at lede efter den. Da kompositionerne / musikken samtidig ikke har flyttet sig siden den gang i 70’erne – mens alt andet har – er det en kamp for mig at stå hele albummet igennem.

**  /  Sådan’sk/Sundance Music  /  41 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk