BOGANMELDELSE   Jesper Bugge Kold, som i 2014 både modtog anmeldernes ros og BogForums Debutantpris for romanen, Vintermænd, er nu tilbage med en bemærkelsesværdig roman, Land i datid. Plottet heri er godt gennemtænkt og researchen meget veludført. Romanen er ikke en stor litterær læseoplevelse, men man må alligevel tage hatten af for historien, dens troværdighed og dens iboende psykologiske drama. Romanen er en solid fortælling om Østtyskland, om kommunismen og om Stasi og en lige så solid fortælling om løgne, traumer og sammensatte identiteter.

Romanen er i hovedtræk skruet sammen omkring to hovedspor:

Det ene, der foregår i midten af 70erne, handler dels om en dansk ung-kommunist, Elisabeth, som vender hjem til Danmark fra et partiskoleophold i DDR. Elisabeth er under sit ophold blevet gravid, men da hun føder og i de følgende årtier opfostrer sin søn, Andreas, nægter hun ham adgang til faderen og den sande historie om faderen. I samme hovedspor udfoldes historien om Andreas’ far – den unge østtyske, partitro væbner, Peter – og om hans vej videre i det autoritære DDR.

Det andet hovedspor foregår 30 år senere, da Andreas som voksen modtager meddelelsen om, at hans far er blevet myrdet i det genforenede Tyskland. Dét får sønnen, Andreas, til at flygte fra et kuldsejlet parforhold, sin (med informationer) påholdende mor og i øvrigt et kedeligt studie i København for at søge til Berlin og tilbage i sporene på den far, han aldrig mødte i levende live. Faderens død har for Andreas udløst et påtrængende behov for at forså, hvordan faderens liv var, og hvad baggrund for mordet var.

I Berlin møder Andreas sin tyske kusine, Bea, som hjælper ham med at dykke ned i fortiden. Og dét kommer der unægtelig en god historie ud af. For Andreas har fået et endog meget falskt indtryk af faderens færden. I hvert fald har han som barn og ung fået etableret en romantisk forestilling om faderens bedrifter, og dén forestilling får et alvorligt skud for boven, da Andreas finder ud af, at faderen i 80erne og 90erne var en dedikeret Stasi-agent, som nidkært håndhævede partiets og de foresattes ”love” og forordninger og af dén vej fik mangt og meget på samvittigheden – blandt andet et drab, som traumatiserede de pårørende – og som nu har ført til gengældelse.

Det viser sig imidlertid, at det ikke kun er Andreas, der er blevet ”afskærmet” fra sandheden. Også hans kusine er vokset op med en falsk historie og identitet. Netop dét knytter og adskiller hende og Andreas.

Land i datid er, som tidligere nævnt, en solid fortælling om Østtyskland, om kommunismen og om Stasi. Og soliditeten skyldes, at Jesper Bugge Kold har gjort et godt gedigent researcharbejde forud for sin skrivning. Hans skildring af livet i DDR’s Berlin under den kolde krig, hans skildring af Stasis arbejdsmetoder og hans skildring af den udhuling af tillid, som et stikkersamfund afstedkommer – hans skildring af baggrunden for opbygningen af de falske identiteter, løgne og traumer – er meget troværdig, og det kompenserer i et vist omfang for hans svigtende evner udi det litterære.

****  /  Turbine Forlag  /  350 sider