Det er lidt af et allstar band, den canadiske tenorsaxofonist, Kirk MacDonald, har samlet på Symmetry: foruden kapelmesteren selv, trompetisten Tom Harrell, pianisten Brian Dickinson, bassisten Neil Swainson og trommeslageren Dennis Mackrel. Alle har de den kunstneriske pondus og den tekniske snilde, der skal til for at være kapelmester. Derfor er det så fascinerende at høre, hvor eminent et samspil de præsterer under MacDonalds ledelse. De fem lytter til hinanden, byder ind og skaber – ydmygt og sammen som et organisk hele – et fint afbalanceret musisk univers, som rummer et konceptuelt fokus på harmonik og rytmik, struktur og form. Materialet er komplekst og dog melodisk og let aflæseligt. En lise at lytte til, sådan som det bliver forløst. Og de fornemme soli? De afløser hinanden som perler på snor og gør både helhed og enkeltnumre som Eleven og Common Ground aldeles forrygende at lytte til. Symmetry er – trods et element af monotoni – et af de bedste modern-jazz-album, jeg har hørt det sidste års tid. Albummet har tyngde og hviler forunderlig flot i sig selv.

****  /  Addo Records  /  76 min.