Da hun pladedebuterede i 2013 med Happy Feet, noterede jeg mig, at hun var endnu et talent i rækken af danske jazzsangerinder, og at det mest lovende ved hendes plade var den troværdighed, der udsprang af hendes omgang med eget materiale – snarere end af hendes versioneringer af gamle standards. Med få standards som undtagelse vil jeg sige, at det samme gælder nu med Here’s to the Ladies. Vel fungerer hendes versionering af titelnummeret, Stephen Sondheims Here’s to the Ladies Who Lunch, uhyre godt – bl.a. takket været et eminent backup af Kasper Villaume på klaver og Jan Harbeck på tenorsaxofon. Netop dén standard er i Malene Kjærgårds hænder blevet fortættet, stoflig, sanselig. Men herudover fungerer Malene Kjærgårds indsats bedst i egne numre, og de udgør heldigvis halvdelen på den nye plade. Stadig befinder Malene Kjærgård sig et sted mellem positionen som jazzsangerinde og singer-songwriter, og den position passer hende sikkert godt – at dømme efter den instrumentering, hun positionerer sig foran. Men stadig udgår der også størst troværdighed eller ægthed eller særegenhed fra hende, når hun – sammen med de dygtige sidemen – omgås egne numre. I dem forekommer hun nemlig mest nøgen.

****  /  Gateway Music  /  58 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk