MUSIKANMELDELSE    Den franske jazztrompetist, Erik Truffaz, er en – set fra vores, nordiske del af Europa – usædvanlig musiker. Han er jazztrompetist, men hans ekspressive og højenergiske form for jazz er iblandet elementer af elektronica, dance og hip hop. Og – i tilfældet Doni Doni – en mere inciterende form for verdensmusik. Med sig på Doni Doni har Truffaz således den gudeskønne, maliske sangerinde, Rokia Traoré, og den dybt fascinerende, maliske hiphopsanger, Oxmo Puccino. Og jeg må sige – at kombinationen af Truffaz’ uovertrufne instrumenthåndtering og de to sangeres vokale indsats – er betagende. Især numre som Djiki’n, Doni Doni og Seudou emmer af overskud, udsyn og indsigt. Men også et instrumentalt nummer som Szerelem er gribende smukt, på én gang såre enkelt og dybt komplekst. Under alle omstændigheder – betagende. Og det skyldes selvfølgelig især Erik Truffaz’ stramme styring, klare mål og egen evne – men også hans suveræne sidemen: Benoit Corboz, Marcello Giuliani og Arthur Hnatek, der fremstår som en godt sammentømret gruppe.

*****  /  Parlophone/Warner  /  47 min.  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES