TEATERANMELDELSE   Nøddeknækkeren er oprindeligt et tysk eventyr, omskrevet til ballet af den russiske komponist, Tjajkovskij, i slutningen af 1800-tallet. Steen Koerners aktuelle modernisering af danseforestillingen læner sig nok op af den oprindelige ballets dramaturgi, men ellers er der i enhver forstand tale om en nyopsætning, der sparker røv. Sammen med bl.a. Clemens og Yo-Akim har Koerner skabt et moderne eventyr, fremført i et medrivende miks af sang og musik, dans og akrobatik.

Dockens Nøddeknækker er en moderne, urban familieforestilling (ikke egnet for mindre børn) som ikke bare revitaliserer det konkrete eventyr, men også balletten som kunstart – og i øvrigt 80ernes electric boogie. Koerners forestilling er eksplosion på eksplosion af ballet og breakdance, akrobatik og mimik. Den er et drama. Og et opdateret livtag med gammelkendte emner som ”det gode” og ”det onde”.

Og hånden på hjertet: Forestillingen virker. Den rummer mange fascinerende øjeblikke – uanset om man er barn eller voksen, uanset om man fokuserer på dansen, akrobatikken eller mimikken. Et af de fascinerende øjeblikke står den japanske danser, Mori Koichiro, for, når han under præsentationen af forestillingens mærkværdige familie går en eminent robotgang, som ikke af denne anmelder kan beskrives, men må opleves. Et andet fascinerende øjeblik indfinder sig, når den enkle scenografi i kraft af lyd og lys ”omdannes” til et kæmpe akvarium med imaginære glasvægge, som de ”svømmende” dansere kan krænge deres hoveder ud af. Der er akrobatik i verdensklasse. Højt tempo. Høj musik. Ingen hvile. Uanset om det er de onde monstre, der er på scenen, eller de gode hjerter.

Fortællingen er let forståelig, også for børn, men den rummer også aspekter, dramaer og lydbilleder, som ikke er for børn. Fortællingen handler om en engel, der bliver sendt ned på Jorden for at hjælpe den unge pigen Klaras familie. Det er juleaften, familien er samlet, men Klara er splittet mellem familien (især faderen) og sin elskede Julian, som faderen ikke bryder sig om, og som alligevel dukker op. Den fortvivlede Klara lægger sig ud i kulden og falder i søvn og drømmer om monstre, der til forveksling ligner faderen og moderen. I drømmen kæmper de onde og de gode en lang kamp, som (naturligvis) ender med, at det gode vinder. Klara vågner, hendes far besinder sig og alle forenes i kærlighed og julefred.

Rent dramaturgisk er drømmescenen og de lange kampe mellem det gode og det onde dog både i sidste halvdel af første akt og først halvdel af andet akt alt for lang. Vel bliver man bjergtaget af den fysiske udfoldelse på scenen, men man mister som publikum lidt fornemmelsen af, hvordan kampen mellem monstrene og hjerterne hænger sammen med rammefortællingen om familien. Dét er forestillingens største problem. Problemet opvejes dog i høj grad af de mange fascinerende øjeblikke, den rå, urbane scenografi, musikken og akrobatikken.

Nøddeknækkeren er et eventyr, oprindeligt skrevet af tyske E.T.A. Hoffmann i 1816, i 1844 omskrevet af franske Alexandre Dumas og i 1892 omskrevet endnu engang, nu til ballet af den russiske komponist, Pjotr Tjajkovskij. Forestillingen på Docken er skabt af Steen Koerner, og hans udgave af balletten havde urpremiere i 2003. Den aktuelle forestilling rummer imidlertid så meget nyt, at der er tale om en nyopsætning, og dén kan ses fra til den 23. december 2015.

****  /  Anmeldelsen af teaterstykket er også publiceret i Østerbro Avis