Majbritte Ulrikkeholm: Min allerførste jul

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Majbritte Ulrikkeholm er en etableret singer-songwriter med en spirituel tilgang til både sang og musik. Hun har længe været en kunstner med julelys i øjnene, men med sit nye album er hun også en kunstner med julemusik på sit CV. Min allerførste jul er imidlertid (ikke overraskende) et lidt for spirituelt, silkeblødt og sukkersødt bud på kristen new-age pop. Udtrykket som helhed er lidt for pænt, gumpetungt og højstemt – tekstuelt såvel som musisk. Det er uden kant og uden antydning af livsnødvendighed. Uden poetisk pondus. Centralt i lydbilledet står Ulrikkeholms pædagogisk korrekte, lidt manierede vokal som meget tydeligt fremmaner de lidt for simple og ufarlige sætninger. Det simple og ufarlige understøttes endog af lige så pæne og højstemte trompetklange, som synes at skulle signalere englenes komme. Og ikke dermed sagt, at jeg er imod julen eller Jesus eller for den sags skyld er i tvivl om, at der findes et publikum til Ulrikkeholms form for sang og musik, men albummet er for mig alt for pænt og alt for poleret, lyrisk og musisk.

**  /  Gateway Music  /  49 min.  /  Album også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share