Den unge, svenske multiinstrumentalist og vokalist, Anna von Hausswolff, er i min optik en af Nordens pt. mest interessante og innovative kunstnere indenfor såvel akustisk som elektronisk indie-pop-rock. Hun spænder vidt, er kunstnerisk ustyrlig og samtidig uhyre stringent i sin konceptualisering af musikken. Hendes nye album, The Miraculous, er voldsom, voluminøs, intens, passioneret, overbevisende, sakral og rummer musik, der sine steder sender tankerne i retningen af Dead Can Dance (An Oath), sine steder i retningen af Emerson, Lake & Palmer (Pomperipossa). Musikken er elektronisk og tager således skridtet videre end de to første udgivelser, der var akustiske. Stadig er musikken, som på hendes andet album, bygget op omkring et orgel, men treeren er alligevel mere avanceret end toeren. Albummet starter overbevisende markant ud med noget, der minder om tågehorn, fulgt op af tunge orgellyde, tunge elektroniske trommer, tunge rytmer, tilbagevendende riter, en egentlig melodi, industriel støj. Og så er vi lige som i gang.

****  /  Pomperipossa Records  /  50 min.