Keith Jarrett skulle egentlig have været klassisk pianist, men bl.a. i protest over, at hans klaverlærer ville binde ham op på den ungarske komponist Béla Bartók (1881-1945), kastede amerikaneren sig over den improviserende jazz. Ganske vist forblev Jarrett fascineret af klassisk musik, ganske vist blev han ved med at spille klassisk musik og helt specifikt udbyggede han også sin interesse for Bartók og i øvrigt den amerikanske komponist Samuel Barber (1910-1981). Derfor var det heller ikke overraskende, at han som voksen – i 1984 spillede Bartóks Klaverkoncert opus 38 live i Saarbrücken og i 1985 Barbers Klaverkoncert nr. 3 live i Tokyo. Sammen med Decca Records og Houston Symphony forberedte han endog i de år en ”seriøs” studieindspilning af de to værker, men et uheld på ski og to forstuvede håndled stillede sig hindrende i vejen, og siden blev projektet ikke genoptaget. Men nu – 30 år efter – udsender ECM altså med Jarretts billigelse koncertoptagelserne fra Saabrücken og Tokyo sammen med et improviseret soloekstranummer fra Tokyo – en encore som intet har med Bartók at gøre. Og det hele er stærke sager. Komplekse, vanskeligt tilgængelige, men stærke sager med en vital pianist foran henholdsvis Rundfunk-Sinfonieorchester Saabrücken og New Japan Philharmonic Orchestra.

*****  /  ECM New Series  /  59 min.