BOGANMELDELSE Det er en monumental rune, Tommy Heisz har ristet. Hans bog om det danske poporkester, Love Shop, er tung: vejer godt 1.200 gram. Og er i stift bind (med hårde hjørner og guldskrift på omslaget). Bogen er med andre ord en iøjnefaldende rune, som man af sikkerhedsmæssige grunde ikke bør læse i sin seng, eftersom skaderne kan blive alvorlige, hvis man falder i søvn og får runen ned over sig.
Til gengæld er bogen kun tung på dét sæt. Tommy Heisz har nemlig minimeret risikoen for at læseren falder i søvn i og med, at han har skrevet en meget læseværdig, informationsmættet og perspektivrig bog. Himmelflugt og Højdeskræk er en markering af Love Shops 25 år på den danske musikscene. Og altså en – også indholdsmæssigt – monumental markering.
For det første oplever man som læser, at forfatteren oprigtigt er optaget af bogens stof – af personsammensætningen, scenen, kunsten – for det andet oplever man, at han både har lavet en omfattende research og formået at holde styr på den – helt frem til sidste side. Og ikke bare det. Han viser undervejs, at han kan perspektivere (sætte Love Shops position på den danske musikscene i forhold til andre orkestres), udrede (f.eks. forstå og fortælle om gruppedynamikken internt i Love Shop, de forskellige temperamenter, de forskellige visioner) og koble detailindsigten og overblikket i sin fint formidlede fortælling.
Himmelflugt og Højdeskræk er ikke litteratur. Men det er seriøs journalistik, seriøs formidling af et mangefacetteret stof. Og – selv om Tommy Heisz først for alvor kom i gang med sit bogprojekt – efter Hilmer Hassigs tragiske dødsfald, har han på prisværdig vis formået at fastholde den røde tråd og over de små 350 sider at fortælle historien om orkesteret (og – som nævnt – dets forskelligartede individer, temperamenter og visioner), selv om det unægteligt ville have været lettere at forfalde til at fortælle historien om den højst profilerede figur – forsangeren, Jens Unmack.
Historien fortælles i stort omfang kronologisk. Startende med starten, sluttende ved 25 års-jubilæet. Men ikke på nogen firkantet kronologisk vis. Kronologien sikrer bare, at man som læser bliver holdt i hånden og får en indsigt i de langsommelige forandringer, tiltagende problemer, umærkelige forskydninger etc., som indfinder sig i orkesterets interne magtstruktur og i dets position i omverdenen – f.eks. i forholdet til andre orkestre, andre musikalske miljøer, pladebranchen, medierne, publikum. Og dét giver læseren en voyeuristisk adgang til at følge en udvikling, som i sig selv er interessant. Man er som læser med i op- og nedture, med da to af orkesterets to officielle medlemmer dør og med, nu hvor sangeren og sangskriveren, Jens Unmack, er det eneste tilbageværende officielle medlem.
Bogen er varm, kritisk, veldokumenteret, troværdig og velskrevet. Om end den altså stadig er en tung sag, som man skal vare sig for at læse i sin seng.
**** / Turbine Forlag / 344 sider